Merle Conradi-Larsen

 

           MCL-glaskunst

           VELKOMMEN

Jeg har siden 2008 haft mit eget glasværksted i Jyllinge, hvorfra jeg fremstiller glas- og brugskunst samt unika glassmykker.

Jeg arbejder med det smukke Bullseye glas, da jeg finder farverne intense og smukke. Mine værker er lavet i kold-glas teknik, hvor stykker af glas udskåret af håndrullede glasplader kombineres og designes for derefter at smelte sammen i glasovn ved meget høje temperaturer. Efterfølgende kan glasset formgives i en ny opvarmningsproces ved brug af forme eller andet materiale.

Min inspiraiton  - den maritime serie - kommer bla fra Roskilde Fjord. De nordiske blå og grønne farver i flot harmoni gengiver havet og bølgerne, og der er ofte en lille måge eller anden ekstra detalje, som giver værkerne liv og et smil. Mine unikke glasskibe er et eksempel på, at jeg ofte prøver at anvende glasset i nye former og derved opnå et tre-dimensionelt udtryk.

Min anden store inspiration - den afrikanske serie -kommer fra mange rejser i Afrika: savannen, dyrenes mønstre, det fantastiske sollys ved aftentide, de støvede farver og den intense masairøde farve.

Ofte anvender jeg metalglas i mine værker. Dette gør, at min glaskunst skifter udtryk afhængig af lyset og underlaget - værkerne bliver dermed mere personlige og spændende.

Jeg udstiller min glaskunst i gallerier, kunstforeninger og offentlige institutioner.

Jeg kan kontaktets på email@mcl-glasdesign.dk